Rema 1000 er foran sit budget i hel ny butik

0
2747

Det er en god idé at placere en butik ved en trafikeret rundkørsel. Men det giver også ekstra arbejde til personalet.

Billum: Rema 1000 i Billum åbnede den 7. marts. Nu – mindre end en måned senere – står det klart, at den nye butik ved en trafikeret rundkørsel er foran sit budget.

Det er Niels Klausholm Hansen, 34 år, fra Oksbøl, der er købmand i den nyetablerede butik.

  • Vi har nogle tal, vi skal nå, og dem er vi over, siger en meget tilfreds købmand.

Selve tallene – altså omsætningen – vil Rema ikke offentliggøre.

Inklusive ungarbejdere er der cirka 20 ansatte i den nye butik, og de har haft mere travlt end forventet.

  • Der er nogle timer, der skal afspadseres, siger Niels Klausholm Hansen om den første lille måned, der altså har sprængt rammerne.

Købmanden selv bor i Oksbøl og har svært ved at skjule sin tilfredshed over sit nye job som købmand i butikken i nabobyen et par kilometer.

Travlhed for Hanne i kassen
En af medarbejderne er Hanne Haugli Laulund, 46 år, der stammer fra Norge – i øvrigt lige som Rema 1000-kæden. Hun bor i Lunde. Det var en mand, som fik Hanne til Vestjylland.

  • Jeg arbejdede tidligere i Rema 1000 i Ølgod, siger Hanne Haugli Laulund, som ikke lægger skjul på, at trafikken ved Billum betyder, at der er travlt i butikken. Mange kunder har fundet vej, selvom butikken ikke har haft åben en måned.

Hun søgte til Rema-butikken i Billum for at prøve noget nyt.

  • I Ølgod havde jeg ansvar for frostafdelingen. Her har jeg ansvaret for kassen, siger Hanne med tydelig norsk accent.

Og der er røget virkelig mange gennem kassen efter den første måned med mere tryk på end forventet.

I øvrigt har Hanne Haugli Laulund arbejdet i en Rema-butik i hjemlandet Norge.

De ligger godt ved trafikken
Blandt kunderne denne dag er Carl Backs, som bor i Tarp, hvor der også er en Rema-butik. Han er taget til Billum for at købe noget, som ikke var på lager i Tarp.

  • Det er første gang jeg er her, men nok ikke sidste, siger Carl Backs.

I Tarp har Rema også placeret sig i en trafikeret rundkørsel, og det har betydet, at også Carl Backs ofte holder ind, når han kommer forbi Rema.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here